søndag den 2. september 2012

Mine første bryllupskager!



Lidt over 2 ugers forberedelse og de sidste 2 uger med produktion hver dag. Det var et stort arbejde, men helt sikkert det værd!! Jeg har lært utrolig meget ved at lavet denne kage, og aldrig har jeg fået så meget ros.

Brudeparret roste ikke kun udseendet helt til skyerne, men også kagen og fyldet var helt perfekt og smagte himmelsk! 
JEG ER SÅ GLAD! :)

Kagerne var fra en af de gamle Karoline kogebøger. Der skulle være kage til cirka 125 personer, så det blev til 7 kager i størrelserne 28,24, 22, 18 og 26, 22, 18. Bundene var mandel og marcipanbunde. Der var 5 bunde i hver kage. Fyldet var en super frisk appelsin-passionsfrugt creme og en lækker nougat-chokolade creme. Kagen blev sammensat ved 2 bunde blev smurt med appelsin og passionsfrugt creme og to med nougat-chokolade creme og lagt skiftevis sammen. Herefter blev kagerne smurt op med resten af appelsin-passionsfrugt creme, overtrukket med marcipan og herefter med hvid chokolade. Den hvide chokolade var det jeg var mest nervøs for ved kagen, og resulterede desværre også i enkelte små hvide skjolder, men ikke noget der gjorde noget. Jeg ved det muligvis er fordi jeg fik chokolade lidt for varm. Pynten var af fondant.

Dette er også mit første forsøg med store roser, og selvom jeg ikke var helt tilfreds i starten synes jeg faktisk at de blev ret gode da jeg fik lavet blade til. Og synes at jeg fik blandet nogle farver står super godt til hinanden. :) Ringene var også lavet af fondant og sprayet med spiseligt guldspray. Topfigurene er også modelleret i hånden. De er blevet vist i et tidligere indlæg. Men også nogle jeg er super stolte af, da det er mine første modelleringer af mennesker - Og jeg har allerede fået to nye bestillinger på top figurer! :)

Opskrift vil blive lagt ind snarest ! :)













Ingen kommentarer:

Send en kommentar